HB Køge - HIF: 1-0

10. november 2024 - Michael Hentrich


Dagens 100-kampsjubilar, Andreas Smed. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Så var det blevet tid til, at sidste uges nederlag til Hillrød, skulle vendes til en sejr over dagens modstander, HB Køge. Det starter i og for sig fint nok. Allerede efter 3 minutter, kommer Køges målmand på afveje, og langt ude af feltet, forsøger han at sparke væk, men sender bolden over til Ahmed Iljazovski, der forsøger med en "Horsens" (skud langt ude fra på et tomt mål), men han sender desværre bolden forbi et tomt mål. 5. minut. En lang bold sendes frem til Andreas Smed, men han får kun et hjørnespark ud af situationen. "Smeden" spillede i øvrigt sin kamp nummer 100 i den røde trøje, så et stort tillykke skal lyde herfra. På hjørnesparket kommer Matti Olsen højest ved forreste stolpe, men desværre får han headet over mål. I det 17. minut bliver Køges Joachim Rothmann sendt afsted. Alene med Filip Djukic forsøger han at drible uden om, men da han er kommet forbi, falder han. Han appellerer for straffespark, men får i stedet det gule kort for film. 19. minut. Et hjørnespark til HIF heades i første omgang væk, lige ud til Daniel Stenderup, der, med ryggen til målet, forsøger at sparke over sig selv, men der kommer ikke fart nok på, og Køges målmand kan gribe ud. 22. minut. Fredrik Krogstad tager et godt løb på kanten, og spilles dybt. Han får skabt plads, så han kan lægge et indlæg, men dette kommer desværre for tæt på målmanden. De næste minutter er et slag om midtbanen, og der sker ikke meget at skrive om. Et minut før tid, bliver der lavet et stort frispark på Krogstad, men dommerens fløjte er tavs. I stedet får Køge en friløber, men afslutningen sendes heldigvis forbi mål. HIF har klart halvlegen, og er mest dominerende. Der kommer dog ikke noget ud af det, og holdene kan gå til pausen med en remis


Simon Makienok havde HIFs største chance. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Køge starter bedst ud i anden halvleg, og lægger pres på HIF i det første kvarter. Men dette giver en kontra, og i det 59. minut sendes bolden på tværs til Frederik Høgh, som får lagt mod bagerste stolpe, hvor Simon Makienok får hovedet på. Men helt mirakuløst når målmanden ned, og får afværget på stragen. Riposten ryger tilbage til Makienok, som denne gang sender bolden på stolpen. Og så går det som det ofte gør. I det 64. minut - en løs bold til Gabriel Culhaci, som dribler sig ind mellem Daniel Stenderup og Nicolai Clausen, og fra en lidt spids vinkel, sparker han til, og bolden går uden om Djukic. Noget af en spand koldt vand. Vi skal til det 78. minut, hvor HIF endelig får lagt et pres, og bolden sendes til bagerste stolpe, hvor Nicolai Clausen får headet, men desværre uden om mål. 88. minut. En kontra til Køge, som kommer frem til afslutning, men en glimrende redning af Djukic, giver dog et hjørnespark. Og blot to minutter senere er Djukic endnu en gang redningsmanden, da Køges Patrick Weah kommer igennem, men Djukic får glimrende blokeret. HIF forsøger med et sidste gikantisk pres, men der er ikke plads nok, for hele Køges hold står nede på egen banehalvdel. Kampen ender derfor med det snævrest mulige nederlag, for anden spillerunde i træk.

Hva' si'r du til det Frandsen: "Vi er totalt dominerende i 1. halvleg, men vi skaber ikke nok chancer ud fra den boldbesiddelse vi har. Til gengæld kommer vi rigtig dårligt ud til anden halvleg og de vil det mere end os. Simon (Makienok, red.) har en stor chance, men de scorer så ud af ingenting. Vi er så ikke dygtige nok til at komme tilbage."

Kampstats

HIF forsøgte med et hårdt pres til sidst. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis