Forsvarsspilleren Magnus Lysholm, der i foråret har været udlejet til FC Roskilde, forlænger nu sit lejeophold i klubben. De to klubber er blevet enige om en aftale, der betyder at Lysholm bliver i Roskilde resten af sæsonen.
Sportschef Peter Lassen udtaler om forlængelsen:
"Magnus har haft en stærk første halvsæson i FC Roskilde, hvor han har fået masser af spilletid i NordicBet Ligaen, præcis som det var planen fra starten. Jeg har haft en løbende dialog med både Magnus og FC Roskilde, og vi er alle enige om, at det er bedst for hans udvikling at forlænge opholdet yderligere et halvt år. På den måde sikrer vi, at han fortsætter med at få den værdifulde spilletid, som han har brug for. " Vi ser frem til, at han vender stærkt tilbage til sommer," afslutter Peter Lassen.