Så gælder det GVI

22. maj 2015 - Hvidovre Fodbold

I morgen, lørdag, er det så Gentofte Vangede Idrætsforening, som tager mod HIF. Et hold, der måske ikke helt har indfriet forventningerne, og ligger i den nederste del af divisionen. Siden det første møde mellem de to klubber, i august 1953, som HIF vandt med 5-4, bl.a. på et hattrick af Jørgen Ziegler, er det blevet til 15 møder. HIF har vundet 9 gange, 3 kampe er endt uafgjort, og 3 er endt med sejr til GVI. Seneste kamp, i november, sluttede med en sejr på 5-0 til Hvidovre, på Kæmpernes Arena.

Bruttotruppen:
Målmand: Mikkel Hasling, Oliver Korch
Forsvar: Kristoffer Wichmann, Frederik Krabbe, Magnus Sonne, Nicholas Marfelt, Haydar Said, Jakob Hilstrøm
Midtbane: Mads Rønne, Christopher Østberg, Peter Benjaminsen, Frederik Emil Andersen, Rasmus Johansson, Daniel Holm, Mathias Larsen
Angreb: Patrick Naundrup, Mikkel Dahl

Træner Thomas Vesth Hansen: "Det er stort set samme trup som mod Frem. GVI er et af de bedre hold, på papiret, end deres placering viser, og det er ved at være aller sidste chance for dem, hvis de skal hænge med på en kvalifikationsplads, så vi skal være klar fra start, og ikke undervurdere dem. Anders Vestergaard har trænet lidt med i denne uge, men han er slet ikke klar endnu. Ole Dau har vi jo fået en afklaring på, og ellers er truppen helt fit."