Hillerød en tand mere skarpe

27. januar 2024 - Michael Hentrich

Efter sejre i de første tre træningskampe, skulle HIF i dag en tur til Hillerød, til den sidste kamp inden afrejsen til Tyrkiet og træningslejr på fredag. Det så desværre ud til, at det tidlige kamptidspunkt, kl. 10 havde taget lidt på Hvidovres spillere. 6. minutter er der spillet, så løber Hillerøds nyanskaffelse, den færøske landsholdsspiller Adrian Justinussen fra bagerste mand, og fra kanten af feltet udplacerer han navnebroderen, med efternavnet Kappenberger, i Hvidovre-målet. Blot to minutter senere, erobrer Christian Jakobsen bolden midt på HIF-halvdelen, og får skubbet bolden ned i Hvidovre-feltet. Her bliver forsvaret taget på sengen, og i feltet kan endnu en gang Adrian Justinussen sende bolden uden om Kappenberger. Det skulle blive værre endnu. I det tiende minut tildeles Hillerød et frispark midt på HIFs banehalvdel, og Jusinussen sættes til at spark. Med et hårdt og præcist spark, sender han bolden ind under overliggeren, utagelig for Kappenberger, der blot får fingerspidserne på. Små 10 minutter senere, er Hillerød igen på færde, og bolden sendes ind i feltet, hvor den rammer en Hvidovre-fod og totalt snyder, Kappenberger til 4-0. Det kunne være blevet 5-0 i det 21. minut, da Justinussen igen forsøger på frispark, men denne gang når Kappenberger op, og får sendt bolden på overliggeren og til hjørnespark. Lige inden pausen får HIF et frispark. Dette sendes højt i feltet, og her står Simon Makienok godt placeret, og med hovedet får han pyntet lidt. Hillerød får lige givet op, og sender en mand afsted på fløjen, der får lagt ind i feltet, hvorfra Hillerød-angriberen igen kan udplacere Kappenberger. Mere skete der ikke i 1. halvleg, og de to hold kunne tage en pause.

Det var ikke meget, der lykkedes for HIF i første halvleg - til gengæld var Hillerød skarpe på alle chancer, der bød sig.


Philip Rejnhold, Jonas Gemmer og Andreas Smed. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis

Tobias Thomsen har et udmærket forsøg allerede efter 49. minut, men ind vil bolden ikke.  Så skal vi hen til det 72. minut, hvor HIF får et hjørnespark. Bolden dumper ned i det lille felt, og her står Jeffrey Adjei-Broni godt placeret, og han kan reducere til 2-5 for HIF. Men det holder kun 4 minutter, så er det igen Hillerød, der overrumpler HIF-forsvaret, og en angriber kan støde frem, og sparke forbi Kappenberger 6-2. Martin Spelmann får en stor mulighed minuttet efter, men han sparker direkte på målmanden. Og i næste minut er det Mathias Andreasen, der sender bolden på overliggeren. Og så, 6 minutter før tid, lukker og slukker Hillerød kampen med slutresultatet 7-2.

Av for en snitter. Det var ikke meget, der lykkedes i dag. Til gengæld må man sige, at Hillerød mødte frem med den der energi, hvor de der Superliga-opkomlinge så sandelig skulle have en ordentlig tur. Nu er der så lige en træningslejr, hvor spillerne nok lige har brug for, også at snakke sammen.

Hva' si'r du til det Frandsen?: Vi blev udspillet på alle parametre. De var klasser bedre end os, og jeg har, i min tid i Hvidovre ikke set så dårlig en kamp. Vi forsøgte så at stabilisere og vinde 2. halvleg, men det lykkedes ikke helt. Det er jo det, der sker en gang imellem.

Kampstatistik: www.hifstorik.dk

Martin Spelmann, Tobias Thomsen, Marc Nielsen. Foto: Karsten Garde Madsen / Hvidovre Avis