Don Ø lagde vejen forbi Erhvervsholdet

17. november 2023 - Stine Kristoffersen

”Og hvad så hvis det var arrogant? Jeg var fucking ligeglad.”

 Manden, der er blevet kaldt alt fra gal til genial, delte generøst ud af sin personlige fortælling og sine forretningsfilosofier. Filosofier, der har gjort FC København og Parken Sport & Entertainment til et af de mest velkendte brands i Danmark - og manden selv til et ikon indenfor dansk kultur og erhvervsliv. Østergaard har gennem hele sit virke insisteret på at være både klassens frække dreng og en benhård forretningsmand - og netop den holdning brolagde hans vej i den karriere, der nu står som et lysende fyrtårn for andre i branchen.

Don Ø har i dag overladt FCK og Parken Sport & Entertainment’s skæbner i andre kyndige hænder, men han er stadig dybt engageret i forretningsudvikling og mentorship, og her blæser han stadig på janteloven: ”Det går kun galt, når de ikke gør, som jeg siger.”

Tusind tak til Flemming Østergaard for at lægge vejen forbi Hvidovre.

 

Skal du også have adgang til eksklusive arrangementer og være en del af Erhvervsholdet? Så kontakt salgschef Anette Jensen på aj@hif.dk.