I transfervinduets sidste timer blev vi enige med Fremad Amager om en aftale, der sender den 18-årige Alexander Johansen til Hvidovre. Trods sin unge alder er kantspilleren allerede noteret for 26 divisionskampe og 5 scoringer, blandt andet i NordicBet Ligaen.
Om tilgangen af Johansen fra Fremad Amager fortæller klubbens sportschef Peter Lassen:
”Det er en ung, rigtig spændende offensivspiller, som vi har fået ind på deadline day. Alexander har i en tidlig alder fået seniordebut i Fremad Amager, hvor han har gjort det rigtig godt. Derfor er vi også glade for, at vi har kunnet tiltrække en dygtig ung spiller til vores hold,” fortæller Peter Lassen.
Alexander Johansen har fået en 3-årig aftale og har første træning med truppen i morgen, onsdag.