Velkommen til Energihuset Danmark, der er ny sponsor til Hvidovre Fodbold.
Energihuset Danmark er en af landets førende virksomheder, der udfører tilstandsrapporter, energimærkninger og el-installationsrapporter i hele landet. Virksomheden startede i 2011 og har udmærket sig med lave priser i branchen, da der ikke forekommer nogle former for mellemled i handlen mellem den private forbruger og virksomheden.
Udover nævnte produkter, der tager udgangspunkt i en salgssituation, varetager Energihuset Danmark også en hel del rådgivninger for købere, og for personer der ønsker at energioptimere deres boliger.
Vi er i Hvidovre Fodbold rigtig glade for dette samarbejde som vi håber vil komme alle indbyggere i Hvidovre Kommune til gode.