På en tør tør bane på Hvidovre Stadion, kom Nykøbing i dag forbi til en træningskamp. Knap er spillerne kommet på plads, da Stefan Nygaard header en høj bold videre, og finder Nicolaj Agger , som kommer alene igennem, hvorefter han fældes i feltet. Korrekt straffe, som Agger selv tager sig af. Han kan, med et sikkert spark, bringe HIF-mandskabet i front, efter blot 3 minutter. HIF havde bolden mest, og kommer også til flest afslutninger. Bl.a. kunne Agger have bragt HIF yderligere i front, men hans hælafsluning, på et godt indlæg fra Louka Andreasen, går desværre forbi fjerneste opstander. Et langt HIF-pres, som Nykøbing har svært ved at svare igen på, giver bl.a. 3-4 hjørnespark. Det sidste af dem, sendes højt ind i lille felt, hvor Nykøbing-forsvaret ikke kommer højt nok på, og lidt tilfældigt, dumper bolden ned til Malthe Kiilerich, som kan løbe bolden ind over stregen. 2-0 er fuldt fortjent. Første gang Nyking kommer frem til noget, er i det 39. minut, hor et højt indlæg ender hos den tilligere Hvidovre-spiller Mikkel Dahl. Hans hovedstød mod tomt mål, bliver dog fænomenalt reddet af Olver Korch, som når tilbage, og parerer til hjørne.
Til 2. halvlegs start, skifter HIF 7 mand og efter 15 minutter endnu en. Men selvom det tre af udskiftningerne er i forsvaret, bliver Nykøbing aldrig rigtig farlige. HIF har stadigvæk bolden mest, og har også et par store muligheder, men halvlegen slutter uden scoringer og HIF kan tage endnu en succes med sig.
Cheftræner, Per Frandsen: Vi fortsætter med at lægge på til træning, og man kan klart se i dag, at der er kommet mere fysik og kondition på holdet. Der arbejdes hårdt, og vi gør det godt i dag, også med tanke på en helt ny mand, der kun har trænet med to gange (Thomas Sørensen, red.:). Vi holder Nykøbing fra chancer, og jeg synes vi har en rigtig godt trup. Jeg står i øjeblikket kun med positive "problemer", smiler Per Frandsen her til sidst.