Hvidovre Fodbold indgår aftale med Travel Sense

13. juli 2016 - Hvidovre Fodbold

Rejseselskabet Travel Sense, bliver ny partner i Hvidovre Fodbold i den kommende sæson. 

Travel Sense har i de seneste 15 år leveret store og små sportsoplevelser til rejselystne danskere i alle aldre. Samarbejdet med Travel Sense giver nu Hvidovre Fodbold en unik mulighed for at give sponsorer og samarbejdspartnere en masse gode muligheder for store sportoplevelser til favorable priser.

Den tidligere Hvidovre angriber og nu Salgschef i Travel Sense, Michael Gernsøe udtaler.

"Formålet med vores virksomhed er at tilbyde de bedste forudsætninger for at få unikke oplevelser via sportens verden. Vi glæder os til at kunne tilbyde en masse spændende oplevelser til alle i og omkring Hvidovre Fodbold, og ser frem til samarbejdet". 

Også den nye Salgschef for Hvidovre Fodbold, Christian Iversen er yderst tilfreds med aftalen.

"Samarbejdsaftalen med Travel Sense giver os nogle unikke muligheder for at tilbyde vores sponsorer nogle oplevelser, som vi ikke har kunnet tidligere. Dette har været, og vil fortsat være, et stort fokusområde for os, da vi helt klart føler at dette kan være med til at knytte endnu tættere bånd mellem os samt nuværende og nye samarbejdspartnere. Travel Sense har bred erfaring med at facilitere og koordinere unikke sportevents, således at vi er helt sikre på at alle parter, får den optimale oplevelse. Vi ser frem til et gensidigt udbytterigt samarbejde."