Allerede i det første minut, kunne de tilrejsende Hvidovre-supportere juble, da Kim Aabech, efter frispilning fra Ahmed Iljazovski, der finder ham i hjørnet af feltet, viser totalt overblik, da han med en følt afslutning, sender bolden ind i modsatte side. Helt nøjagtig 24 sekunder. I det 9. minut er Lyngby tæt på, men afslutningen reddes på stregen. Og så, blot to minutter senere, kommer så udligningen. Efter et stolpeskud, ryger riposten ud midt i feltet, hvor en helt umarkeret Magnus Hee Westergaard står, og han kan sende bolden i nettet. Kampen er startet i et højt tempo, med Lyngby som de spilstyrende. I det betyder at, Lyngby kan bringe sig foran i det 19. minut, da Marco Brylov går helt galt af et indlæg, og bolden ender endnu en gang hos Magnus Hee Westergaard, som afslutter med et hovedstød. Blot 4 minutter senere, har HIF svært ved at få clearet, efter et hjørnespark, og midt i feltet står en udækket Kasper Poul Mølgaard Jørgensen, og han flugter bolden i nettet. Bænken tager konsekvensen efter 31 minutter, og sender Martin Spelmann på banen i stedet for Christopher Østberg. Men der kommer ikke umiddelbart scoringer ud af det, og holdene kan gå til pause, med føringen på 3-1 til Lyngby.
I anden halvleg kommer HIF meget bedre med, og får da også et par større muligheder, men den sidste skarphed mangler. Og så slutter kampen med de 4 scoringer fra 1. halvleg.