Opstartsprogram for Superliga-holdet

3. januar 2024 - Stine Kristoffersen

Efter en velfortjent pause trækker spillerne atter i støvlerne i morgen, når de møder ind til første træning i det nye år. På grund af vejrsituationen vil træningen foregå på Kunsten, Avedøre Stadion. Træningen er åben, så alle der har lyst til at lægge vejen forbi, er velkomne. 

Pausen har spillerne brugt fornuftigt på at restituere og følge deres individuelle træningsprogrammer, som fysisk træner Michael Myhre har udarbejdet for den enkelte inden pausen. I opstartsfasen vil træningen primært være målrettet spillernes kondition. 

Januar byder desuden på tre træningskampe. Alle er udebanekampe og spilles mod henholdsvis Nykøbing, Brøndby og Hillerød. Herefter går turen til Antalya i Tyrkiet, hvor den står på en hel uges træningslejr i starten af februar.

 

Træningskampe (nærmere info følger):

13/1 2024: Nykøbing – Hvidovre

20/1 2024: Brøndby – Hvidovre

27/1 2024: Hillerød – Hvidovre