Igen i dag, skulle Hvidovres teknikere testes på en håbløs sand-bane. Det er lige ved at give pote til Vendsyssel allerede i det 3. minut, da en høj bold er ved at snyde Filip Djukic, men går heldigvis forbi målet. I det 9. minut kommer HIF frem til kampens første hjørnespark, men det smutter hele vejen igennem feltet, men rammer en Vendsyssel-spiller, og går ud modsat til indkast. Dette tages hurtigt, og en flad aflevering sendes gennem det lille felt, men den bliver lidt for hård, og løber lige igennem. Efter et lille kvarter, får HIF etableret et godt angreb, med hurtige kombinationer på kanten, hvor Lirim Qamili får lagt i feltet, men desværre er det lidt for tæt på målmanden, som samler bolden op. VFF får en mindre mulighed i det 19. minut, hvor bolden dumper lidt tilfældigt ned i feltet, men forsvaret får afværget., Et hjørnespark til HIF i det 24. minut, sendes godt i feltet, hvor Qamili får hovedet på, men desværre ikke højt nok, så bolden snittes videre i stedet for. Vendsyssel er tæt på efter en lille halv time, men indlæg afvises i første omgang, men Vendsyssel holder fast, og får afsluttet, og selvom Filip Djukic forsøger at nå bolden, så ryger den alligevel til hjørnespark i stedet for. Det sidste kvarter bliver bare en kamp på midten, som ingen af holdene formår at få overtaget. Så det ender med en jævn 1. halvleg, hvor ingen af holdene kommer frem til den sidste afslutning, der kan give føringen.
Anden halvleg begynder som første slutter. I det 53. minut bliver Fredrik Carlsen dog stukket dybt, men han rammer helt skævt, da han forsøger at sende et indlæg videre ind i feltet. I det 55. minut betyder rigtig gode kombinationer på højrekanten, at Christian 'Greko' Jakobsen bliver sendt dybt i feltet, men desværre bliver han blokeret, da han forsøger at aflevere ind i feltet. I det 61. minut får Vendsyssel bolden i nettet efter et hjørnespark, der skrues ind, men dommeren fløjter i det samme for et frispark til HIF. En stor bøf i det 63. minut mellem Filip Djukic og Martin Spelmann, da kommunikationen ikke rigtigt er på plads, ender dog med, at Djukic får sparket væk. 66. minut, der er kommet mere fart over kampen, men ingen af holdene formår dog at få lukket helt op for modstanderen. 68. minut, endelig får Qamili udfordret Vendsyssel-forsvaret rigtigt, og han trækker på tværs fra kanten, og ind foran mål, hvor han afslutter. Vendsyssels målmand kan ikke holde, og må give hjørnespark. Det sendes kort til forreste stolpe, hvor Christian Jakobsen får snittet videre, men der kommer en Vendsyssel-forsvarer i mellem, og blokerer. Men det trækker op til mere. Men der sker ikke noget, før i det 75. minut, hvor det er VFF, der er ved at komme igennem, men Djukic kommer godt ned., Minuttet efter er Vendsyssel igen tæt på, men afleveringen ind i feltet, har ingen modtager, og løber hele vejen igennem. Efter et par hjørnespark, så får Vendsyssel afvist, og bolden ryger lige uden for feltet, hvor Marcus Lindberg samler op, og forsøger at trække ind i feltet, men han stoppes lige uden for linjen af et kæmpe frispark. Andreas Pyndt sparker, men sender bolden langt over Vendsyssels mål. I halvlegens sidste minutter får HIF endelig lagt et gedigent pres på Vendsyssel, men der mangler lige det sidste, eller... efter et pres, er det tydeligt, også efter diverse optagelser, at bolden er et godt stykke over stregen, men dommerens fløjte er tavs, og så ender kampen som den begyndte med 0-0.
Cheftræner, Per Frandsen: Det er en lorte fodboldkamp på en lortebane. Der skal dog lyde en stor ros til vores forsvar, der holder Vendsyssel helt væk. Vi mangler lige det sidste oppe foran. Vi har chancer til sidst, og jeg kan ikke se om bolden er over stregen.