Sejr over superliga-kollegaerne

20. januar 2024 - Michael Hentrich

Det var en tur af de kortere, som HIFs superliga-mandskab var ude på, da Brøndby bød op til dans i  dagens træningskamp. HIF starter fint ud, og får lagt et fint pres de første 10 minutter. I det 11. minut bryder Jeffrey Jeffrey Adjei-Broni "Papa" igennem, og bliver fældet en lille meters penge uden for Brøndbys felt. Nicolai Clausen sparker, og han sender elegant bolden ind over muren, ind under overliggeren og i mål, selvom Brøndbys målmand Patrick Pentz får det yderste af fingerspidserne på. Efter scoringen kommer Brøndby længere frem, og får sat HIF under pres. Forsvaret og Andreas Kappenberger står dog fornuftigt, og det giver i første omgang ikke nogle scoringer. I det 32. minut bliver Brøndbys Bischoff nedlagt i Hvidovre-feltet, og dommeren peger på pletten. Ohi Omoijuanfo sættes til at sparke, og han sender Kappenberger til den ene side, og sender bolden i det tomme mål. De sidste minutter er det stadig Brøndby, der har initiativ, men igen står HIF-mandskabet godt.


Nicolai Clausen scorede til 1-0 for HIF. Foto: Karsten Garde Madsen, Hvidovre Avis.

I pausen bliver der skiftet på 7 pladser - medens Brøndby skifter hele holdet. Simon Makienok har en kæmpe mulighed i det 48. minut, og kun en glimrende redning af Thomas Mikkelsen, ny målmand i BIF-buret, forhindrer en HIF-føring. Minuttet senere opsnapper Brøndby en dårlig tilbagelægning af en HIF-forsvarer, men i tre omgange formår BIF ikke at score, da først Kappenberger redder, Ahmed Iljazovski header væk, og til sidst må overliggeren træde til, hvorefter "Ilja" får headet i hænderne på Kappenberger. De første 10 minutter har været en yderst livlig affære, med muligheder i begge ender. Men HIF får stille og roligt overtaget spillet. I det 61. minut får HIF et hjørnespark. Dette sendes højt ind i det lille felt, og her står en fuldstændigt umarkeret Lirim Qamili, der blot skal sætte hovedet på, for at bringe Hvidovre-mandskabet i front. Blot 4 minutter senere, får HIF igen lagt et fint pres i feltet, og Tobias Thomsen bliver nedlagt i feltet, men får i samme moment skubbet bolden videre til Qamili, og han sparker yderst præcist HIF foran med 3-1. HIF har virkeligt en fin periode her. I det 84. minut får Makienok bolden i nettet, men desværre bliver han dømt offside. Den var lidt svær at se, fra hvor jeg sad. To minutter før slutfløjt får Brøndby en større chance, der heldigvis bliver sendt langt over Hvidovre-målet. Derved bliver det, og Hvidovre-mandskabet kunne konstatere den anden sejr i lige så mange træningskampe. Så en fin start på året.

Hva' si'r du til det Frandsen? : Jeg synes at i første halvleg er vi gode i det første kvarter. Brøndby overtager så, og er gode i resten. I anden halvleg får vi stresset dem noget mere, og får lagt et pres. Det var en god træningskamp.

Stats fra dagens kamp kan ses her: hifstorik.dk