Endnu en gang, blev der sat sæsonrekord på Pro Ventilation Arena, da rækkens nummer tre Sønderjyske Fodbold, fandt vejen forbi forstadsklubben i Hvidovre. Det var til en duel, om den sidste plads til oprykning til landets bedste række Superligaen. Hvidovre IF havde inden dagens kamp et forspring på 6 point, med tre kampe tilbage, og en sejr kunne endegyldigt besegle oprykningen. I de første 10 minutter sætter HIF sig på kampen, men trods et par tilløb, bliver det ikke til scoringer. I det 10. minut samler Daniel Stenderup op lige uden for feltet, og spiller lige frem til Andreas Kiel Smed, som sender bolden videre ud på kanten til Lirim Qamili, som løber afsted, men bliver presset, og Sønderjyske må give hjørnespark. Dette sendes i det lille felt, hvor der bliver afsluttet i første omgang, men afvist, og bolden ryger lige ud til Fredrik Carlsen, som hamrer til, og bolden stryger ind til HIF-føring. Efter et lille kvarter forsøger Sønderjyske sig, men HIF-forsvaret har helt styr på det, og ingen til til sønderjyderne i denne omang. Christian "Greko" Jakobsen forsøger fra distancen i det 22. minut, men der kommer ikke kraft nok i afslutningen, så Sønderjyskes målmand kan samle op. Efter en lille halv time, får HIF presset, og er tæt på, men i stedet løber bolden ud til indkast i modsatte side. I det 38. minut kommer Sønderjyske på et, indtil nu, sjældent visit i HIF-feltet, men afslutningen rammer Matti Olsen, og går til hjørnespark. Dette bliver konverteret til et frispark til Filip Djukic i det lille felt. Efter dette får HIF etableret et angreb, med et efterfølgende højt indlæg i feltet, som Sønderjyske sender til hjørnespark i modsatte side. Dette giver nok et hjørnespark, der ender hos Andreas Pyndt, som sparker lige i favnen på Sønderjyske's målmand. 43. minut. Qamili slider sig fri på kanten, og spiller ind til Marcus Lindberg, som afslutter, men desværre ingen sag for målmanden at samle op. Sønderjyske forsøger sig til sidst i halvlegen, men HIF-forsvaret afviser, og ekspederer bolden langt op ad banen.
HIF haft bolden mest i de første 45 minutter, og får lukket effektivt af bagtil. En virkelig fornuftig halvleg.
Anden halvleg er blot 3 minutter gammel, da Fredrik Carlsen slider sig fri, og spiller fladt ind i feltet mod Smed, men en Sønderjyske-fod kommer igen på, og sender bolden til hjørnespark, meget snært forbi egen stolpe. Lirim Qamili får en mulighed i det 52. minut, da han sender et kanonskud afsted, men igen desværre tæt forbi den ene stolpe. I det 57. minut skal Sønderjyskes målmand lige til at samle op efter et forsøg fra HIF. Kiel Smed kommer dog imellem, og forsøger sparket, men dette ryger lige ind i brystkassen på målmanden, og der kommer hjørnespark ud af det. I det 68. minut er det Sønderjyske, der er lige ved at komme igennem, men Kiel Smed kommer fremragende tilbage, og får presset til et indkast. I det 71. minut må Filip Djukic vise sin klasse, da en afslutning er lige ved at overraske ham, men får smidt sig, og holder fast i bolden. 75. minut. Sønderjyske kommer igen frem til en afslutning, og Djukic må igen hive en klasseredning. Og blot to minutter senere, går det galt. Sønderjyske kommer igennem, men Djukic går godt ud og blokerer afslutningen. Bolden ryger dog lige udtil Emil Frederiksen, som resolut afslutter, og bringer balance i regnskabet. Og der skal ikke gå mere end to minutter, da José Gallegos udnytter en mindre panik i HIF-forsvaret og han bringer Sønderjyske i front. HIF forsøger hurtigt at svare igen. Lindberg forsøger i det 81. minut at svare igen, men desværre tager afslutningen undersiden af overliggeren, og springer i spil igen. HIF forsøger i de døende minutter, men det bliver lidt forkrampet, og ind vil bolden ikke. Og så ender det med en 1-2 sejr til Sønderjyske, der dermed haler ind med tre point i regnskabet. Der er stadig to god muligheder for at afgøre afslutningen selv.
Cheftræner, Per Frandsen: Jeg synes vi spiller en gangske fin kamp, men har ikke lige det fornødne held, i perioden, hvor Sønderjyske satser det hele. Vi er lidt uheldige med sparket på undersiden af underliggeren, der ryger ud igen. Det var bare ikke vores dag.