Hvidovre IF var i dag taget til det jyske, for at møde fuldtidsprofferne fra Silkeborg IF. 1. halvleg starter stille op, men første mulighed tilfalder dog HIF. Silkeborg erobrer dog, og igangsætter en hurtig kontra, hvor Djukic får lagt sig, og holder fast. Og så, i det 12. minut, må HIF kapitulere. SIF fører bolden op langs deres højreside, og får lagt i feltet, til forreste stolpe, og her står SIF’s Magnus Mattsson forholdsvis fri, og han sparker fladt ind ved stolpen. To minutter senere, redder stolpen HIF for at komme yderligere bagud. Hvidovre-mandskabet får langsomt pillet tempoet ud af kampen, og får spillet sig frem til et par muligheder, og i det 36. minut, dog efter et massivt SIF-pres, hvor der bliver brudt, spillet ud til Kim Aabech, der holder godt ved, hvorefter han spiller ind bag Silkeborg-forsvaret, til Nicolaj Agger, der går i feltet, og sparker bolden ind ved modsatte stolpe. 1-1, og et fornemt comeback af Hvidovre-mandskabet. Resten af halvlegen formår HIF stadigvæk at holde Silkeborg væk, og dermed kan holdene gå til pausen med remis. Meget klogt spillet halvleg af HIF, som holder Silkeborg stangen, og får trukket tempoet helt ud af kampen.
Fra starten af 2. halvleg, forsøger Silkeborg med et pres, men igen formår Hvidovre, at holde dem væk. Og så, i det 58. minut, får HIF et hjørnespark. Det sparkes mod bagerste stolpe, og her dukker Kim Aabech op, og header Hvidovre i front. Denne stilling holder, stadig med et klogt spillende Hvidovre-mandskab, indtil det 83. minut. Silkeborg sætter et hurtigt angreb i gang, hvor HIF desværre bliver sat. Bolden spilles fladt ind i det lille felt, og her står en umarkeret Shkodran Maholli, og han sparker bolden ind bag en sagesløs Filip Djukic. Der går ikke mere end to minutter, så er den gal i modsatte side. Fra Silkeborgs venstrekant sparkes igen fladt ind i feltet, og her står Ronnie Schwartz helt umarkeret, og igen med et fladt spark, sender han Silkeborg i front. HIF forsøger at svare hurtigt igen, men desværre giver det ikke succes. Et virkeligt ærgerligt nederlag, til et godt kæmpende HIF-mandskab. Silkeborgs rap-fodede spillere, bliver holdt væk, men tre manglende markeringer koster dyrt. Der er stadigvæk en masse at arbejde videre med.
Cheftræner, Per Frandsen: Vi starter lidt halvskidt ud, men efter deres scoring kommer vi godt med. Nicolaj Agger sætter en fantastisk scoring ind, og da vi scorer efter hjørnespark, synes jeg, at vi har rigtig godt styr på kampen. Men vi giver så, skuffende, to scoringer væk, og især den sidste burde have været afværget. Jeg føler at vi burde have haft alle tre point med hjem.