Hvidovre Fodbold har forstærket midtbanen med 29-årige Morten Knudsen, som kommer til fra tyske Phönix Lübeck, hvor han har spillet siden 2021.
Om tilgangen fortæller Sportschef Peter Lassen
"Det er en spændende spiller, som jeg synes, vi får ind. Han har spillet de sidste par år i Phönix Lübeck, som vi tidligere spillede mod i Belt Cup. Han har trænet med den seneste uges tid, og både jeg og trænerteamet har været meget begejstret for, hvad vi har set," fortæller Lassen.
Lassen har forventninger om, at Knudsen hurtigt går ind og får en rolle på klubbens 1. divisionshold.
"Med Morten får vi en hård og løbevillig spiller ind. Derudover er han en type, som går forrest og godt kan spille fodbold." slutter Peter Lassen.
Morten Knudsen har i seniorkarrieren spillet i Vendsyssel, Sarpsborg, Reggina og Prato, mens han i ungdomsårene har været igennem Inter og FC Midtjyllands akademi.
Knudsen kan allerede få debut fredag, når vi spiller topkamp mod AC Horsens det er kl. 19.00 på Pro Ventilation Arena.